Bæredygtig produktion

Af: Rasmus Jørgensen, Postdoc hos CBS og MADE og ejer af FIXRS, rj@fixrs.dk

Virksomheder oplever øget pres for at være mere bæredygtige. Både konkurrenter og lovgivning presser virksomheder til at ændre deres måde at drive forretning på. Kommende EU-regler vil medføre et markant skifte, hvor produkters håndtering efter endt brug får stor betydning for virksomheders samlede bæredygtighedsscore. Produkt tilbagetagning er når virksomheder tager ansvar for produkter efter endt brug, og det vil få tiltagende vigtighed, fordi det bidrager til at forbedre bæredygtighedsscore. Men virksomheder stilles foran en central udfordring; hvordan sikres at genbrugte komponenter og produkter kan have et andet eller tredje liv hos en kunde? Det kræver at virksomheder styrer produkt tilbagetagnings processen, og opbygger forretningsprocesser der sikrer at genbrugte produkter lever op til gældende krav. 

Markedet skifter 

Bæredygtighed er en del af at drive virksomhed nu og i fremtiden. For mange virksomheder er bæredygtighed ikke noget de søger af fri vilje; virksomheder presses både af lovgivning og konkurrenter til at blive mere bæredygtige; 60% af danske virksomheder oplever at bæredygtighed er blevet en konkurrenceparameter, og det er både fra kunder og investorer at virksomheder oplever at bæredygtighed tillægges stor værdi (ref). Desuden har virksomheder med en høj bæredygtighedsscore adgang til billigere kapital, derved kan særligt virksomheder i vækst have en konkurrencemæssig fordel ved at være bæredygtige og kommunikere om det (ref). 

Der eksisterer flere standarder for virksomheders bæredygtighedsinitiativer og -score, og rapportering har længe været selektiv og mangelfuld. Dette ændrer sig fra 2024 hvor EU-regelsættet European Sustainability Reporting Standards (ESRS) løbende træder i kraft. I første omgang gælder reglerne store virksomheder (500+ ansatte), men underleverandører bliver typisk blive bedt om at afrapportere i henhold til gældende standarder, derfor skal virksomheder forberede sig allerede nu. ESRS udfylder rammerne i Corporate Sustainability Reporting direktivet (CSRD), og er en markant udvidelse af kravene om rapportering på samfundsansvar i regnskabsloven. 

ESRS forventes at dække 12 standarder (Se tabel 1): 2 standarder om betingelser og oplysninger, som går på tværs af ESG-standarderne (ESRS 1 og 2), 5 standarder om miljø (ESRS E1-5), 4 standarder om sociale forhold (ESRS S1-4) og 1 standard om ledelse (ESRS G1). Senere følger en række sektor specifikke standarder. Den endelige vedtagelse af ESRS forventes at ske i først halvår 2023. 

ESRS 1 Generel principles  ESRS 2 General, strategy, governance and materiality assessment  ESRS E1 Climate change  ESRS E2 Pollution  ESRS E3 Water and marine resources  ESRS E4 Biodiversity and ecosystems  ESRS E5 Resource use and circular economy  ESRS S1 Own workforce  ESRS S2 Workers in the value chain  ESRS S3 Affected communities  ESRS S4 Consumers and end-users  ESRS G1 Business conduct

Et vigtigt mål med ESRS er at standardisere bæredygtighedsrapportering, og dermed reducere ’greenwashing’ hvor virksomheder fremstår mere bæredygtige end de er. Et central element af ESRS til bekæmpelse af ‘greenwashing’ er via indrapportering af data til EU. Derfor er der en stor indsats for mange virksomheder i at etablere datagrundlaget for ESRS afrapportering, som forventes at omfatte 84 oplysninger om virksomheder samt 1144 mulige kvalitative og kvantitative datapunkter. Kravene til afrapportering er bl.a.: 

1. Indsende ESRS års-rapport fra 2025 (For store virksomheder) 

2. Opsamle og dele information dækkende bl.a. miljø, social og ledelse (Environmental, Social, and Governance, ESG). Herunder bæredygtigheds- og ESG tiltag, politikker, mål, handlinger, planer og ressourceallokering. 

3. Indrapportere data digitalt og med et ’tag’ gennem brug af specifik software 

Det er ikke kun ESRS som vil ændre vilkårene for at drive en forretning. Ændringer i ’Blue guide’ skal bl.a. etablere standarder for hvordan genbrugte produkter CE mærkes. En udvidelse af producent ansvars loven i 2023 (Extended Producer Responsibility – EPR) vil gøre nogle virksomheder fuldt økonomisk ansvarlige for bortskaffelse af deres produkt, en omkostning som tidligere blev delvist afholdt af de lokale myndigheder. 

I fremtiden tæller alt med 

En vigtig konsekvens af ESRS er at alt CO2 udledning tæller med i regnskabet for den indrapporterende virksomhed, og hvilket betyder at indirekte udledninger fra nedstrøms aktiviteter og opstrøms aktiviteter tæller med. Ifølge den mest anerkendte emissionsberegningsmetode, kaldet Greenhouse Gas Protocol (GhG Protocol), kan virksomheder opdele udledning i tre scopes: Scope 1, 2 og 3 (Se figur 1).  

Scope 1: Dækker direkte udledninger fra virksomheden og omfatter blandt andet mobilt og stationært brændstof, og udledning fra industrielle processer. Disse udledninger er relateret til bygninger, køretøjer og stationære motorer, der drives af virksomheden. 

Scope 2: Dækker indirekte udledninger fra indkøb af energi genereret uden for den indberettende virksomheds drift, såsom el, varme, kølesystemer med gas og damp. Det er områder, som virksomheden forbruger og kan kontrollere, men ikke ejer og producerer selv. 

Scope 3: Dækker indirekte udledninger opdelt i 15 kategorier. Scope 3 vil oftest dække 75-95% af virksomhedens samlede udledninger. De 15 kategorier i scope 3 har til formål at give virksomheder en systematisk ramme til at måle, følge og reducere udledninger på tværs af værdikæden. Kategorierne er opdelt for at udelukke hinanden, hvilket vil sikre, at dobbelttælling af Scope 3-udledninger undgås for hver virksomhed. Scope 3 udledninger er forbundet med både upstream og downstream aktiviteter i værdikæden. (Kilde: DI) 

Mange virksomheder har arbejdet på at reducere deres CO2 udledning: En vigtig og nem indsats for mange virksomheder har været at købe grøn strøm og bruge el til transport hvilket forbedrer scope 1 og 2. Men en stor del af CO2 udledningen ligger udenfor virksomheden; i råmateriale produktion, transport og afskaffelsen af et produkt. Dette vil fremover tælle med i en virksomheds CO2 regnskab under Scope 3.  

Som SMV er ens handlerum typisk begrænset i forhold til at få leverandører til at vælge mere bæredygtige materialer og transportforrmer. En oplagt mulighed for reduktion af CO2 udledning er som producent at tage produkter tilbage fra markedet, når kunder ikke skal bruge dem mere. Derfor er produkt tilbagetagning en oplagt mulighed for at påvirke scope 3. Produkt tilbagetagning er desuden et element som virksomheder begynder at bruge som et salgsargument, og dermed har tilbagetagning også et økonomisk element. 

Et anden, tredje, fjerde liv… 

Produkt tilbagetagning, på engelsk kaldet ‘Product take-back’, er når virksomheder indsamler produkter som slutbruger ikke skal bruge mere, og behandler dem til fx genbrug af komponenter, genbrug af hele produktet eller genanvendelse af materialer. Genbrug er når et produkt eller en komponent fastholder dets form og funktionelle værdi, fx som en glasflaske der skylles og bruges igen eller en jakke der rengøres og sælges brugt. Genanvendelse er når et produkt nedbrydes i mindre dele og materialet bruges igen fx når dåser knuses og omsmeltes. 

Der er 6 trin i tilbagetagning af et produkt (Se også figur 2): 

1. Slutbruger: Identifikation af slutbruger og produkt så virksomheden ved hvad og hvor der skal hentes et produkt 

Vigtige spørgsmål: 

• Hvor skal produktet hentes?  
• Hvordan kan slutbruger kontaktes? 
• Hvad er slutbrugers incitament til at levere produktet tilbage? 

2. Indsamling af produkt (fx via afmontering eller indleveringssteder hvor slutbruger færdes) 

Vigtige spørgsmål: 

• Hvordan kan produktet indsamles og opbevares? 
• Hvornår er der mulighed for at indsamle produkter? 

3. Transport af produktet fra indsamling til sortering 

Vigtige spørgsmål: 

• Hvordan kan transportomkostninger minimeres? 
• Hvem kan hjælpe med transport? 

4. Sortering af produkter i fx kvalitet og type 

Vigtige spørgsmål 

• Hvilke krav og kriterier ligger til grund for sortering? 

• Hvor kan tilbagetagne produkter opbevares? 

5. Genbrug/genanvendelse af produkter, komponenter eller materialer 

Vigtige spørgsmål 

• Hvorfor tages produktet retur? 
• Hvordan er kompabiliteten mellem nye og tilbagetagne produkter? 

6. Salg af brugte materialer, komponenter eller produkter 

Vigtige spørgsmål 

• Hvordan undgås kannibalisering af nye produkter? 
• Hvilke salgskanaler kan bruges for genbrugte produkter? 
• Hvad er der af interesse i markedet eller hos kunder? 

At tage produkter tilbage kan ikke blot ske ved at spole den fremadrettede forsyningskæde baglæns. Ofte skal nye partnerskaber etableres i særdeleshed omkring genbrug/genanvendelses processen som kræver specialiserede kompetencer. Desuden kræver det en ændring af virksomhedens mentalitet til at håndtere og sælge genbrugte produkter og komponenter: Produktionschefen skal bruge brugte komponenter, sælgere skal tilbyde tilbagetagning som en del af et tilbud, kvalitetschefen skal sikre nye og brugte produkter, finansdirektøren skal håndtere at gamle produkter lægges tilbage på hylden osv. Det er en stor forandring af både forsyningskæde og den interne organisering. 

Fra tanker til handlinger 

Fremtiden er grøn og kræver at mange virksomheder omstiller deres produktion til fx at tage produkter tilbage og øge indrapportering af deres bæredygtighedsinitiativer. Selvom mange SMV’er ikke rammes direkte af ESRS regler, er der en bevægelse i gang hvor bæredygtighed bliver en konkurrenceparameter. Derfor skal virksomheder som vil have en relevans i fremtiden i gang med at omsætte bæredygtighed fra tanker og idéer til konkrete handlinger – nu! 

Hent PDF her: Artikel.